Kulturnatten smager af honning

Det summede i den grønne gågade
Beeliving serverede mere end 5000 smagsprøver til Kulturnatten i Kolding. Det summede af liv til Kulturnatten i Kolding, hvor Beeliving serverede spændende smagsprøver på honning med forskellige smagsvarianter og honninglæder som er en sund snack skabt af dehydrerede bær og honning.
Beelivings travle honningpiloter var på pletten i den grønne gågade, hvor der også var andre projekter omkring byhaver og økologi. Og vi summede rundt og fik en god snak med folk om honning, bier, socialøkonomi og den gode smag.
Vi testede 3 forskellige spændende honningvarianter – og folk var ellevilde og vi fik delt mere end 5000 smagsprøver ud til store og små.