Fødevarekontrol

Hvorfor socialøkonomi?

social_sammen_banner[1]

Beeliving er en socialøkonomisk virksomhed. Vi har startet Beeliving fordi vi grundlæggende tror på at fremtidens virksomheder skal have flere bundlinjer ‐ både økonomisk, socialt‐, sundheds‐og miljømæssigt.
Vores vision er at tage ansvar for bier og mennesker, ved at bringe bierne tilbage i naturen og hjælpe mennesker med kant til at skabe bi‐ og honningoplevelser. Vi arbejder med 4 fokusområder:

SOCIALE
Vi vil skabe bæredygtige arbejdspladser for mennesker med kant. Vi arbejder derfor med flere forskellige målgrupper og pilotprojekter for at finde ud af hvor vi kan gøre den lille forskel, der gør den største forskel. Vi tror at mange flere kan være med til at gøre en aktiv forskel ‐ og vi tror at dem der ikke kan noget ‐ kan noget helt andet. Det skal vi sætte i spil.

MILJØ
Vi vil få flere bier tilbage til naturen. Dels ved at inspirere flere til at blive biavlere og dels arbejde på at skabe bedre betingelser for bierne ved at få mere naturlig natur tilbage og skabe flere blomstrende områder. Det er spændende at arbejde med bier ‐ vi vil få mange flere til at gå
på opdagelse i biernes fantastiske verden. Vi kan lære meget af bierne.

SMAG
Vi vil få honningen og den gode smag tilbage hos danskerne. Honning er det naturlige sødestof ‐ og vil inspirere danskerne til at spise mere honning både via udvikling af nye lækre innovative honningprodukter og ved at inspirere til at bruge honning i madlavningen i både det søde og det salte køkken. Via oplevelser med bier, naturen og ved at lære at smage på honning.

VÆKST
Vi vil vise at socialøkonomi er en bæredygtig virksomhedsmodel ‐ og ikke bare aktivering af nogen det er synd for. Det kan være en udfordring både at skabe samfundsnyttige og forretningsnyttige resultater ‐ og det kan være en udfordring at få “det sociale system” til at talk business ‐ og omvendt. Vi trækker gerne i arbejdstøjet og går foran for at baner vejen.

X

Skriv Dig op til
vores nyhedsbrev

X

Brug denne formular
til at kontakte os

captcha