Æblekage med nødder og honning

Æbler er fantastiske med honning og lige nu bugner det med skønne danske æbler. Prøv den klassiske æblekage i en lækker knasende udgave med honningristet nødderasp.
Det skal du bruge
- 600 gr danske æbler
- 1 stang vanilje
- 3/4 dl vand
- 1/2 dl lokal honning
- 100 gr mandler/nødder
- 1 øko citron
- 2 spsk lokal honinng
- en lille klat smør
- 2 spak rasp
Sådan gør du
Skræl æblerne og skær dem i grove tern. Skrab vaniljekornene ud af en stang vanilje og gem dem. Klip stænglen i mindre stykker. Kog vand, honning og vaniljestang op, og tilsæt æblerne. Damp dem møre under låg i 5-10 min. Rør vaniljekornene i. Afkøl æblerne helt i lagen.
Nødderasp: Hak mandler/nødder groft. Skræl citronen helt tyndt, og hak skallen meget fint. Smelt 2 spsk lokal honning på panden, og rør en lille klat smør i, når den bobler. Vend nødder og 4 spsk rasp i og rør til det er gyldent. Vend citron i til sidst. Hæld blandingen på bagepapir, og køl den helt af.
Anret din æblekage: Tag æblestykkerne op af lagen, og læg dem lagvis med nødderaspen i ikke for store glas. Fordel flødeskum på toppen, eller server din æblekage i en skål.
Velbekomme!