Fødevarekontrol

Honning er ikke sundere end sukker

honning er mere end sukker

Honning er ikke sundere end sukker

Men honning smager sødere end samme mængde sukker og indeholder også vand. Det betyder, at du alene ved at erstatte hvidt sukker med honning kan sparer op mod halvdelen af kalorierne. Honning smager, det gør hvidt sukker ikke. Det betyder, at hvis du erstatter sukkeret med honning – så skal du som tommelfingerregel kun bruge den halve mængde.

Men honning har også andre egenskaber. Honning har en effekt mod infektioner. Det forhindrer vækst af bakterier og svampe. Det gamle husråd med honning til behandling af en dårlig hals virker. Honning vinder da også i stigende grad indpas på hospitaler til behandling af sår, som ikke kan behandles med andre midler.

Honning indeholder 75% sukker, primært druesukker (glukose) og frugtsukker (fruktose) men også rørsukker (sucrose) og 20% vand. Der findes også små mængder organiske syrer, aromatiske stoffer, mineraler, vitaminer og enzymer samt det bakteriedræbende stof inhibin. Når honning opvarmes ødelægges nogle af de ovennævnte stoffer.

Honningen indeholder også pollen – det er den der giver det lidt uklare, grynede substans. En klar siet honning indeholder ingen pollen. Nyere forskning viser at hvis du spiser lokal honning, så kan det mindske pollenallergi, fordi det virker som en slags vaccination at du spiser pollen i små mængder via din honning.

X

Skriv Dig op til
vores nyhedsbrev

X

Brug denne formular
til at kontakte os

captcha